er du nysgerrig på, hvad andre har sagt om mit arbejde?

artikel på alt.dk, hovedhistorie i nyhedsbrev og kontakter til flere journalister

“Jeg tog fat i Gitte, fordi jeg var interesseret i, at min business kom mere i medierne, men jeg havde absolut ingen idé om hvor jeg skulle begynde. Og Gitte har været intet mindre end fantastisk.

Hun fik hurtigt et overblik over de mange historier jeg kunne komme i medierne med (ideer som jeg slet ikke vidste medier kunne være interesseret i om mig), overblik over hvilke medier jeg skulle satse på, gav mig kontakter til præcis hvem på mediet jeg skulle henvende mig til og gav mig et helt klart overblik over hvornår og hvordan jeg skulle kontakte dem.

Det har gjort det SÅ nemt for mig at komme i medierne. Bare den første klumme Gitte hjalp mig med endte på alt.dks forside (200.000 unikke browsere går derind hver dag!) og kom som hovedlinie i deres nyhedsbrev.

Jeg kan på det varmeste anbefale Gitte, som både er skarp og arbejder hurtigt – og som fuldstændig kender sin målgruppe med solo-businesser og ved præcis hvad vi har brug for.”

Maj Ølting
Little Jolly Unicorn

løbende samarbejde om content marketing og PR 

Gitte har løst en række freelanceopgaver for mig, som spænder over journalistik, content marketing og presse-arbejde, og der går sjældent lang tid mellem en afsluttet opgave og starten på en ny. For Gitte sætter sig grundigt ind i de nødvendige stofområder, og hun forstår at arbejde ud fra det formål, der ligger bag det enkelte produkt.

Hun har fagligheden på plads og videreudvikler på mulighederne inden for opgavens rammer, og så er Gitte altid behagelig og fleksibel at arbejde sammen med. Hun holder mig opdateret undervejs i processen, har altid styr på deadlines, og resultaterne taler for sig selv.

Gittes artikler bliver læst og skaber engagement, og pressemeddelelser når ud i medierne.

Ditte Lilholm
Digital Marketing, DGI

blev omtalt i drømmemagasinet

Gitte hjalp mig med en pressemeddelelse, som åbnede døren hos det magasin, jeg havde et stort ønske om at få en artikel i hos. 

Artiklen kom ud i december 2018, og den ligger stadig online og gør gavn hos læserne 🙂 Et kæmpestort og hjerteligt tak til Gitte Stounberg for et fantastisk stykke arbejde.

Og udover Gitte’s stærke kompetencer med ORD, har hun også en fantastisk sprudlende og dybt passioneret energi, som er dejlig i et samarbejde 🙂

Så har du brug for én, der virkelig kan trylle med ord og som er i stand til at sætte sig ind i dit brand og videreformidle DIT budskab, er det helt klart Gitte Stounberg du skal hive fat i.

Suezanna Zenani
Selvudviklingsfotograf

Fik Omtale i Jyllands-posten  

Kontorfællesskabet Venture Village ledte efter hjælp til at få medieomtale. Vi var usikre på vinkling, timing og hvordan vi kunne optimere vores chancer for at få vores historier i medierne. Derudover var vi pressede på tid.

Gitte gav os kvalificeret sparring på vores ideer, hjalp med at finde den rette vinkel, indhentede citater og udarbejdede pressemeddelelsen for os.

Gitte skriver klart og fængende – og leverede en tekst, der 100% matchede vores forventninger. Vi satte stor pris på, at Gitte reagerede og leverede lynhurtigt.  Hendes rådgivning om, hvordan vi skulle fremsende pressemeddelelsen var præcis og meget værdifuld.

Samarbejdet resulterede i netop den synlighed i medierne, som vi havde drømt om.

Line Wagener
Bestyrelsesmedlem, Venture Village

oplæg om medietrends

Danske Transport Medier (DTM) anbefaler Gitte Stounberg til at lave oplæg om medietrends.

DTM havde Gitte til at lave et oplæg om medietrends. Det var et utroligt godt og vedkommende oplæg som blev formidlet på en god og jordnær måde, i et forståeligt sprog så alle kunne være med.

Gitte er meget vedkommende og nærværende i sin formidling og hun præsenterede en spændende øjenåbner for os her på DTM. 

Jeanette Routhe
Danske Transport Medier

opstramning af webtekster samt email-kampagne  

Gitte har hjulpet mig med at gennemskrive og stramme op på tekster til min hjemmeside og til en mailkampagne.

Det har været et fedt samarbejde, for Gitte er skarp til at sætte sig ind i, præcis hvad det er jeg gerne vil have og har flair for at skrive, så det stadig lyder som mig, selvom hun har lavet en del om i mine tekster.

Jeg står tilbage med et resultat, som jeg er rigtig glad for og samtidig har jeg haft en rigtig god oplevelse, fordi Gitte, udover at være dygtig, også er virkelig imødekommende og rar at snakke med. Mine varmeste anbefalinger.

Maria Skarum
Bevidst Arbejdsglæde

havde svært ved at skrive om sig selv og sin forretning

Da jeg stod som helt nystartet selvstændig, og skulle skrive tekster til min hjemmeside, havde jeg virkelig svært ved at komme i gang. Det var vanskeligt selv at skulle beskrive mig og mit virke, og blev ved med at udskyde det.

En dag til netværksarrangement mødte jeg Gitte. 

Jeg havde slet ikke overvejet at få en tekstforfatter til at skrive mine tekster for mig, men kunne bare med det samme mærke, at det ville være den helt rigtige løsning for at overvinde min blokering og komme videre med min virksomhed.

Gitte udstråler en glæde ved sit fag og det menneske hun sidder overfor, så jeg med det samme følte mig tryg og forstået.

Hurtigt fik hun sporet sig ind på mig og mit virke, og fangede virkelig godt essensen i de tekster hun skrev for mig. Jeg er så taknemmelig for Gittes hjælp, så jeg kunne komme ud over rampen.

Anne Jung 
Hypnoterapeut

 

 

Rådgivning til at pitche egen pr-historie

Gitte var super hjælpsom, da jeg en dag ringede til hende for gode råd til, hvordan jeg skulle få min historie i medierne. Hun brugte tid på at forklare mig, hvad der var det bedste at gøre i min situation, og jeg følte mig godt klædt på til at gå ud og pitche min historie. Tak for hjælpen Gitte!

Laura Grubb
CEO at Laura Grubb