“Jeg er ikke så god til at skrive”

“Jeg kan ikke finde ud af det”

“Jeg duer bare ikke til at skrive nyhedsbreve”

“Jeg skriver ikke så professionelt – og min tekster bliver aldrig så gode, som jeg havde forestillet mig”

“Jeg kan ikke stave”

 

Kan du mon genkende dig selv i nogen af ovenstående udsagn? Hvis ja, så har er blogindlægget her til dig. Nu skal det nemlig handle om dit mindset. Og hvorfor dine tanker er absolut afgørende for din evne til at skrive.

 

“Hvem skriver mon det bedste nyhedsbrev og sælger mest?

👉 Hende der tænker, at hun alligevel ikke kan finde ud af at skrive. Og hende der er bange for at sælge og ville ønske, at hun havde råd til at hyre en tekstforfatter?

👉 Eller hende der har besluttet sig for at hun VIL lære det, og at hun vil eksperimentere og lære alle de redskaber, der skal til for at skrive, så hendes nyhedsbreve bliver læst og åbnet og konverterer?

Dine tanker og dit mindset styrer, hvor god du er til at skrive nyhedsbreve … og alle mulige andre tekster i det hele taget.

Hvis du tænker, at du ikke skriver så godt.

At du er elendig til overskrifter.

At du ikke kan stave, eller at du aldrig lærer at skrive professionelt. Og at der alligevel ikke er nogen, der gider at like din opslag på LinkedIn, så ender det med at blive sandheden. Fordi dine handlinger vil afspejle det, du tror på.

Der er ALT for mange, der fortæller sig selv negative historier om deres evner til at skrive. Og det er en skam. For det spænder ben for deres resultater.

Desværre. 

For det har aldrig været vigtigere at kunne skrive.

 

Sådan kan du arbejde med dit skrivemindset

For de fleste er første step mod at blive bedre til at skrive at arbejde med deres mindset. Næste step er at blive opmærksom på de historier, du fortæller dig selv om dine evner til at skrive. Er de negative eller positive?

Og nu bliver det svært, for fremover skal du stoppe dig selv, hver gang du kommer til at fortælle en negativ historie om dine skriveevner:

  • Er det virkelig sandt, at jeg er dårlig til eller ikke kan finde ud af [indsæt selv]?
  • Og hvis ja, kan jeg så gøre noget ved det?

 

Alle kan lære at skrive

At skrive er at håndværk. Det kræver ikke noget særligt talent, og alle kan lære det, hvis de gider. Det kræver blot de rette teknikker og redskaber.

Prøv at tænk på håndværkeren, der skal bygge et hus. 

Det kan han heller ikke gøre ordentligt, hvis ikke han har øvet sig, og hvis ikke han ved, hvordan han bruger sit værktøj bedst muligt. 

Derfor skal du huske at:

  • Hvis du ikke kan skrive, så må du øve dig for at blive bedre
  • Hvis dine tekster er kedelige, så må du jo lære, hvad der gør en tekst fængende
  • Hvis du ikke er god til overskrifter, så kan du skyde genvej med skabeloner
  • Hvis du ikke kan stave, så findes der grammatikhæfter o.lign. du kan bruge til at slå op i
  • Og så videre og så videre.

Hvordan har dit skrivemindset det? Tjek evt. onlinekurset SKRIVEMINDSET eller bogen SKRIV BEDRE, hvis du vil ha’ konkrete skrivehacks og redskaber. 

SKRIVEMINDSET

Er du god eller dårlig til at skrive? Lær at slippe perfektionisten, og få nemmere ved at finde skriveflow.

Skriv bedre tekster

SKRIV BEDRE

Få et opslagsværk med universelle skriveredskaber og værktøjer, der vil gøre det nemmere for dig at skrive enhver tekst.