Du skal være værd at bruge tid på, hvis du vil kunne sælge i fremtiden
Det handler IKKE om at skrive godt. Det vigtigste er IKKE det gode sprog og perfekt opbyggede sætninger.
Det tog mig flere år at indse.
Og det var et kæmpe chok, da det gik op for mig. Noget jeg virkelig skulle lære at acceptere.
For min kærlighed til sproget er stor, og jeg uddannede mig som journalist alene af den grund, at jeg ville ha’ et job, hvor jeg kunne få lov til at skrive.
Men sandheden er bare, at når det kommer til at drive virksomhed, så er det ikke det gode sprog, der er afgørende. For uanset hvor godt skrevet en tekst er, så er det ikke sikkert, at den giver den rigtige målgruppe lyst til at læse … eller formår at forvandle leads til kunder.
God copywriting eller tekstforfatning (eller hvad du nu kalder det) er et håndværk, der handler om at SKRIVE OM DET RIGTIGE på en effektiv måde – og det kræver både viden om menneskelig psykologi og kontekst. Først derefter er det værd at kigge på, om den også er skrevet godt.
For at kunne skrive tekster, der forvandler din målgruppe til kunder skal du vide:
- hvordan du fanger menneskers opmærksomhed
- hvordan du får mennesker til at læse
- hvordan du får mennesker til at huske
- hvordan du får mennesker til at reagere (og købe!).
Og den gode nyhed er, at det grundlæggende er de samme teknikker, du skal bruge, uanset, hvilken tekst du skriver.
Vil du lære at skrive tekster og indhold, der sikrer, at folk får øje på dig og husker dig?
… og ikke bare scroller forbi dig.
På mine workshops, skriveforløb og online kurser lærer jeg selvstændige samt kommunikations- og marketingansatte at skrive, så deres potentielle kunder ikke kan undgå at lægge mærke til dem. Skal du med næste gang?
Jeg underviser i, hvilken type content du skal dele for at få opmærksomhed fra din målgruppe, og hvordan du skal bygge dine tekster op og skrive, så du kan forvandle leads til kunder.
Jeg deler de bedste af de redskaber, jeg har lært som uddannet journalist og med 10 års praktisk erfaring inden for strategisk markedsføring og PR. Jeg har selv skrevet alt fra artikler, blogindlæg, nyhedsbreve og hjemmesidetekster til statusopdateringer til diverse sociale medier, pressemeddelelser, foldere, rapporter, radiospots m.m.
At skrive er et håndværk, der kan læres.
Det handler bare om at få styr på din værktøjskasse. Og når du først har det, så har du et solidt fundament, som du kan bruge, uanset hvad du vil skrive – og uanset hvad du skal sælge.

Hej! Jeg hedder Gitte Stounberg.
Jeg er uddannet journalist og har 10 års praktisk erfaring med content marketing, strategisk markedsføring og PR. De sidste to år har jeg primært brugt min tid på at undervise selvstændige samt kommunikations- og marketingansatte i copywriting og i at lave content, der fanger målgruppens opmærksomhed og forvandler dem til kunder.